Løb og havkajak scorer højt
DGI motion og friluftsliv vil udbygge successen med løb og havkajak i 2010. Det var en af de klare konklusioner på årets idrætskonference i Fuglsø

Foto: DGI Roskildes friluftsudvalg
Havkajak fanger mange friluftslystne i DGI pålige fod med løbemotionister
Da deltagerne på årets idrætskonference i DGI motion og friluftsliv skulle prioritere de områder, landsudvalg og landsdelsudvalg bør satse på i 2010, skilte tre områder sig ud:
- Løb med DGI
- havkajak
- Liv i Bevægelse
Løb med DGI er enten startet eller starter i foråret niveaudelt løbetræning i mere end to snese byer over hele landet.
For havkajak-sejladsens vedkommende uddanner DGI i stigende grad instruktører. Således har alene DGI Østjylland uddannet 75 instruktører de seneste fem år.
Liv i Bevægelse er et storstilet projekt, der er på vej med primært udendørs motion som en ramme i idrætsforeningerne for alle, der ikke behøver at mestre en idrætsgren for at være med.
Udendørs motion er populær
Deltagerne på idrætskonferencen blev mindet om analytiker ved Idan, Maja Pilgaards, undersøgelse af danskernes motionsvaner. Her er det tydeligt, at flere og flere danskere i alle aldre søger udendørs for at dyrke motion og idræt.
Byplanlæggere og politikere bakker udviklingen op og kæder aktiviteter i byens rum, landskabet og naturen sammen med ønsket om at fremme folkesundheden.
Jens Lomholt, formand for DGI motion og friluftsliv, kunne da også glad konstatere, at:
- Løb med DGI udbredes over hele landet
- interessen for at sejle i havkajak vokser
- seks af DGIs landsdelsforeninger vil udbyde Liv i Bevægelse
- der er et højt aktivitetsniveau på området i DGIs landsdelsforeninger
- flere sponsorer får øje på DGI motion og friluftslivs brede gennemslagskraft
Populære initiativer
DGI motion og friluftslivs handlingsplanen for 2010 vægter de enkelte aktivitetsområder forskelligt:
- mange landsdelsforeninger vil udbyde Løb med DGI samt spot- og temakurser i løb
- DGI har udarbejdet egne retningslinjer for uddannelse af havkajak-instruktører
- der indgåes samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen om etablering af spor til mountainbikes
- idrætscross eller adventure race vil blive udbudt af en række af DGIs landsdelsforeninger og en arbejdsgruppe skal lave en kursusrække i det
- GPS-området, idræts- og eventmærket, testområdet og gangmotion prioriteres fortsat ikke højt i landsdelsforeningerne
Opdateret 25. juni 2010 Af Steen BilleEjer: Kommunikationsafdelingen